Fine Spind standart feb20
Totalitært samfund vil være verdens lykkeligste - Happy Hour på Teater Grob

Totalitært samfund vil være verdens lykkeligste på Teater Grob

Scene Skrevet af: Nanna Westergaard 19 Jan 2019
Del på facebook
Facebook

Totalitært samfund vil være verdens lykkeligste på Teater Grob

I teaterstykket Happy Hour, som har premiere den 24. januar på Teater Grob, fortæller søskendeparret Kerfuffle og Ado om deres opvækst i et samfund, hvor lykke er obligatorisk

Hvis man ikke smiler, bliver man straffet. Sådan er loven i det samfund, Cristian Ceresoli præsenterer i stykket Happy Hour, som kører på Teater Grob fra den 24. januar til den 14. februar. I stykket fortæller drengen Kerfuffle og hans søster Ado, spillet af Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak, om det muntre, totalitære styre, der er under opvækst i deres samfund, som fremtvinger lykke og leopardmønstret påklædning i befolkningen.

Foto: Emilia Therese
Se store billeder her →
Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak i Happy Hour
Foto: Emilia Therese
Se store billeder her →
Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak i Happy Hour

Opgør mod en dystopisk udsigt

Både den originale italienske version og den kommende danske opsætning er instrueret af Simon K. Boberg. Og selvom stykket har et italiensk ophav, vil de fascistoide tendenser, der omgiver søskendeparret, også være genkendelige for det danske publikum. Det er nemlig teatrets mål at levere vedkommende forestillinger, der afspejler og perspektiverer den tid og sted vi lever i.

Happy Hour er derfor ikke bare en fortælling, men også en dystopisk advarsel om, hvor vi risikerer at ende, hvis vi ikke genovervejer grundlæggende strukturer og værdier i vores samfund.

På overfladen er alle lykkelige i Happy Hour, men der er noget, der lurer under overfladen. Alle dage ligner hinanden, men der kommer en dag, der er anderledes end de andre, en dag, som alle venter på.
Foto: Emilia Therese
Se store billeder her →
Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak i Happy Hour
Foto: Emilia Therese
Se store billeder her →
Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak i Happy Hour

Smil, eller bliv straffet

Simon K. Boberg har udover Happy Hour også instrueret den danske version af Cristian Ceresolis tidligere værk LORT (La Merda), og Happy Hour er et fragment af det samme landskab, som Ceresoli introducerede i LORT. Et landskab, hvor overfladiske glansbillede-værdier vejer mere end personlighed og frihed.

Det er et samfund, der er lykkeligt og festligt på overfladen, hvor man danser hver morgen og hver aften, men selvom dansen måske ikke bliver fremprovokeret af pistolskud mod fødderne som i en klassisk westernfilm, er den heller ikke ligefrem fri. For budskabet fra det totalitære styre i denne verden er klar: smil, eller bliv straffet.

Fakta:

Happy Hour har premiere den 24. januar og kører indtil den 14. februar på Teater Grob

Stykket er skrevet af Cristian Ceresoli og instrueret af Simon K. Boberg med Asbjørn Krogh Nissen og Özlem Saglanmak i de to roller.
Del på facebook
Facebook

Nanna Westergaard

Kulturjournalist
Nanna Westergaard er uddannet cand.public med en bachelor i Æstetik og kultur. Man kan som regel finde hende til litterære oplæsninger og andre kulturelle arrangementer i byen, men også hjemme i sofaen, hvor hun lytter til ny musik og forsøger at følge med i tidens mest populære Netflix-serier. Det er særligt litteraturen, der fylder i Nannas hverdag; hun har ikke blot en lang to-read liste, men skriver også selv noveller og digte.
Se Nannas artikler her →
Feature artikler
Kulturspind magasin - på gaden nu
Fine Spind standart feb20
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk
Kulturmagasinet Fine Spind
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Tlf: 25826669
SE-nr.: 35797602

Pressemeddelelser og andet sendes til:
info@finespind.dk

Kontakt om annoncering:
annoncer@finespind.dk

Alle artikler - copyright © Fine Spind
Alle artikler - copyright © Fine Spind